Næsten 1.200 elever fra 8. og 9. klasse deltog i starten af februar Future Innovators 2019 i Videnbyen i Odense. Her skulle eleverne prøve kræfter med det moderne arbjedsliv, som både byder på samarbejde, innovation og programmering af robotter.
Temaet for workshoppen er Odense Letbane, og eleverne skulle blandt andet programmere servicering af lokomotiverne, redning og sikkerhed.
Eleverne fik blandt andet lov til at programmere Edison-robotten for at se, hvordan det er at programmere en selvkørende enhed.
Se hvordan det gik
Vil du selv prøve?
Edison-opgaverne blev løst på en stor bane, som både viser Odense, og hvor Letbanen kommer til at køre.
Vær opmærksom på, at banen er optimeret til print i storformat. Har du en plotter, kan du uden videre printe den der. Alternativt kan du sætte din printer op til “plakat-print” og selv sætte den sammen af A4 og A3-ark.
Hvis du laver din egen programmeringsworkshop, så husk at lægge den på codeweek.eu, så vi kan følge med i, hvor mange danske børn der får lov at programmere.
Du kan hente banen her: Future-innovators-2019-Edison-plakat_00-1.png
Læs mere
Du kan læse mere om Future Innovators i Fyens Stiftstidende og Magasinet Bus.